Kommunikation mellem fagpersonale på plejecentre

Her i artiklen kan du som leder eller medarbejder, der ønsker at styrke kommunikationen mellem fagrupper finde konkrete råd til hvordan det tværfaglige samarbejde om måltidet styrkes.

Hvis man arbejder med at ændre noget i forhold til den mad, man serverer – fx hvis man begynder at servere mere planterige måltider, bruger flere bælgfrugter eller lignende, så bliver kommunikationskæden hele vejen fra køkken til måltidsværter til de ældre et meget vigtigt indsatsområde. Kommunikationen mellem fagpersonale kan dog ofte gå tabt mellem skriftende vagthold, travle hverdage med underbemanding og mange andre plejeopgaver.

Respektfuld intern kommunikation

God kommunikation mellem køkken, pleje og øvrige medarbejdere er en vigtig forudsætning for gode måltidsoplevelser og den rette ernæring til beboerne. En positiv og respektfuld kommunikation bidrager til arbejdsglæde, styrker samarbejdet på tværs af faggrupper og gør det lettere at lykkes med fælles mål.

Dette gælder også arbejdet med grønnere måltider. Når køkken og plejepersonale har en fælles forståelse af måltidernes sammensætning, formål og smagsoplevelse, bliver det lettere at skabe tryghed omkring nye retter og understøtte beboernes lyst til at spise dem. God dialog gør det samtidig muligt at dele erfaringer, håndtere udfordringer og videreudvikle de grønne måltider på baggrund af beboernes ønsker og behov.

Vellykket kommunikation hviler på gensidig respekt, både menneskeligt og fagligt, samt på empati og venlighed. Med dette som fundament kan man arbejde målrettet med de konkrete måder, man kommunikerer og samarbejder på i hverdagen.

Gode råd til intern kommunikation

Der findes ikke én fast opskrift på god kommunikation, men en åben og konstruktiv dialog er en vigtig nøgle til både stærkt samarbejde, høj måltidskvalitet og en succesfuld grøn omstilling i køkkenet. Snak med personalet om hvordan nedstående råd fra artiklen kan indarbejdes i det daglige arbejde:

  • Opbyg klare rutiner
    • Et vigtigt fokus er at sikre, at informationer når frem og tilbage mellem køkken, ledelse og afdelinger. At køkkenets forslag til anretning f.eks. når hele vejen til bordet. At beskeder, der er vigtige at have inden indkøb, når hele vejen til køkkenet. Og at tilbagemeldinger fra de spisende og fra måltidets værter, finder vej på en hensigtsmæssig måde. I denne kommunikation fra køkken til bord og omvendt, er der meget at hente – og dermed også meget at tabe, hvis det ikke fungerer.
  • Skab overblik
    • Ligesom med den interne kommunikation er det en god ide at tage et overordnet blik på de måder, I kommunikerer med borgere og pårørende og vurdere, om de bliver udnyttet bedst muligt. Tag bestik af jeres kommunikation med f.eks. følgende midler:
      • Mundtligt
      • Skilte
      • Plakater
      • Skærme
      • Opslagstavler
      • Sedler
      • Digitalt – intranet, sms, mail, sociale medier
    • Blandt de kommunikationsformer, I bruger, kan der være uudnyttede muligheder. Og der kan være former og rutiner, der i praksis gør mere skade end gavn.

ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL PERSONALET

Brug nedenstående spørgsmål som refleksionsspørgsmål til at vurdere, om de nuværende arbejdsgange understøtter et godt samarbejde, tydelig vidensdeling og en ensartet praksis omkring mad og måltider.

Formålet er at identificere styrker og udviklingsmuligheder i den daglige kommunikation på tværs af faggrupper.

  1. Daglig kommunikation om mad og måltider:
    • Er der behov for at udarbejde en standardmodel for, hvordan medarbejdere i plejen (dag/aften/nat) kommunikerer med medarbejdere i køkkenet (fx en postkasse med skemaer til ønsker/behov/bestillingssedler m.m.)?
  2. Samarbejde på tværs af institutionen:
    • Skal der nedsættes et fagligt kostudvalg?
    • Er det fast rutine, at værterne på afdelingerne bliver orienteret om måltidet? Fx hvordan de skal anrette maden, hvilken rækkefølge retterne skal spises i, hvordan de evt. Skal opvarme maden, og hvordan man øser op for at dække behovet hos hhv. En beboer der får normalkost og energi- og proteinrig kost?
    • Oplyser køkkenet mundtligt eller skriftligt om, hvad dagens varme måltid består af/er lavet af (fx hvad der er i gryderetten)?
    • Fortæller vi værterne om evt. menuændringer i dagens menu? Hvordan: skriftligt eller mundtligt? Og hvordan bliver det kommunikeret ud til beboerne?
    • Hvordan sikrer vi kontakten mellem medarbejdere i køkken- og pleje i hverdagen, også når køkkenet er lukket?
    • Ved køkkenet, hvordan maden bliver modtaget? Spiser én fra køkkenet fx med en gang i mellem?

BEDRE TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

Tips og ideer

  • Brug af skuetallerken: overlevering af maden fra køkken til pleje kan ske ved hjælp af en daglig skuetallerken eller ved hjælp af billedmateriale. En skuetallerken altså kan give plejepersonalet et konkret billede af portionsstørrelser, fordelingen af måltidets komponenter og eventuelle forskelle mellem normalkost og energi- og proteinrig kost. På den måde kan skuetallerkenen understøtte en ensartet overlevering af maden fra køkken til pleje og bidrage til, at beboerne får den kost, der er tiltænkt.
  • Samarbejde ift. Beboernes vægtudvikling: medarbejdere i køkken og pleje kan samarbejde omkring beboernes vægtudvikling ved bl.a. at afholde et månedligt møde om vægtudvikling og tiltag hertil
  • Praktikordning: det kan være en god ide at lade en medarbejder fra plejen komme i praktik i køkkenet og omvendt. Det er en nem måde at forbedre den tværfaglige indsigt omkring maden og måltidet.
  • Smagsprøver og præsentation af maden: Køkkenet kan med fordel præsentere maden på fælles- eller afdelingsmøder og invitere plejepersonalet til at smage på retterne. Smagsprøver og dialog om maden kan styrke forståelsen for måltiderne, skabe større engagement og gøre det lettere for plejepersonalet at formidle madens kvaliteter til beboerne.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra rådgivere og nyheder om alt det, der sker hos Meregrønt.