Madaktiviteter året rundt

Nysgerrigheden er en af børns stærkeste impulser og dejligste egenskaber. Værktøjet her er udviklet til at give netop børns nysgerrighed frit løb og skabe sjove og lærerige oplevelser med mad og råvarer.

Denne samling indeholder 12 madaktiviteter, fordelt på årets fire sæsoner og er inspiration til, hvordan I kan arbejde med madaktiviteter året rundt. Hver aktivitet er beskrevet med ingredienser, udstyr og fremgangsmåde. Brug dem som inspiration og tilpas dem jeres rammer, gruppens størrelse og børnenes alder.

I aktiviteterne lærer børnene madens verden at kende ved hjælp af deres sanser, samtidig med, at de gennem leg og oplevelser også udvikler deres sprog og motorik. Det er aktiviteter, hvor I bruger rødbeder, citrusfrugter, tørrede krydderier, mel og salt i stedet for perler, ler og malerpensler.

Planlæg og fordel ansvaret for aktiviteten

For at lykkes med at gøre madaktiviteter til en integreret del af det pædagogiske arbejde året rundt, er det en fordel at aftale, hvem der har ansvaret for hhv. at planlægge og udføre aktiviteten. Her er det godt at samarbejde i et madudvalg med en repræsentant fra vuggestuen, børnehaven og køkkenet. I madudvalget kan I i fællesskab aftale, hvem der har ansvar for planlægning og indkøb, og på hvilke tidspunkt madaktiviteten passer bedst for både køkken og stuer. Det vigtigste er, at alle ved hvad deres opgave er og samarbejdet omkring madaktiviteterne er sat i system.

God fornøjelse!

Download værktøjet

Download kompendiet med madaktiviteter til hele året.

Madaktiviteter året rundt

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra rådgivere og nyheder om alt det, der sker hos Meregrønt.