Mad og måltidspolitik - Plejehjem og midlertidige døgnophold

Måltider er højdepunkter på dagen for de fleste mennesker. Jo længere og hyggeligere et måltid er, jo mere mad mad havner i maven hos de ældre beboere. Det handler derfor ikke kun om, hvad der er på tallerkenen, men også om samværet, om helhedsoplevelsen og rammerne.

Her på siden finder I en simpel skabelon til at skabe jeres eget værdisæt for måltidet, som I kan downloade og arbejde videre på. Den bliver bedst, hvis I gør den til jeres egen i en tværfaglig proces med god tid. Brug gerne nedenstående råd som inspiration, , og lav fælles aftaler om, hvordan I vil arbejde med og forankre værdisættet i hverdagen.

Et fokus på jeres værdier ved det gode måltid kan indirekte understøtte arbejdet med grønnere måltider, fordi det hjælper til accept af og dialog om mad, der måske er lidt anderledes, end den plejer at være.

SÅDAN KAN I ARBEJDE MED MÅLTIDSVÆRDIER

• Nedsæt en gruppe på 3-5 deltagere, hvor både ledelse, køkken og pleje er repræsenteret.
• Udpeg en tovholder, der samler op og skriver værdierne ned.
• Sæt jer sammen og start med at drøfte, hvad I gør godt og mindre godt omkring måltidet. Hvilke værdier er allerede i dag gældende og hvilke skal I række ud efter?
• I kan evt. se Københavns Kommunes video om rammerne for det gode måltid her for at få inspiration.
• Lav derefter en ’silent brainstorm’, hvor hver deltager i stilhed skriver forslag til tre værdier ned, der kan indgå i jeres værdisæt. Det kan være et enkelt ord eller en kort sætning.
• Gennemgå forslagene, og tal om dem. Vurdér, om nogle af dem overlapper, eller om der mangler noget vigtigt.
• Udvælg 5-10 værdier, som I vil arbejde videre med. Tovholderen skriver dem rent.
• Præsentér værdierne for en større personalegruppe, som får mulighed for at give input.
• Skriv et endeligt værdisæt ned, som ledelsen kan godkende.
• Print værdisættet, og sæt det op et sted, hvor man ser det. Lav en version på engelsk også, hvis det er relevant.

HVAD ER DET GODE MÅLTID FOR JER?

Der er mange måder at tilrettelægge måltider på, så det understøtter borgernes livskvalitet og samtidig sørger for, at maden bliver spist, og ernæringsbehovet bliver dækket.

Det handler ikke kun om at blive mæt ved måltidet, men for mange borgere også om at være en del af fællesskabet for at sikre trivsel i hverdagen. Der vil være forskel på et aftensmåltid med borgere med demens, et hovedmåltid på et aktivitetscenter eller en frokost med borgere, der skal have fysisk hjælp til at spise. Alligevel kan der være mange fællesnævnere i, hvad man fokuserer på og gerne vil opnå.

Her er eksempler på værdier, som mange vil genkende som vigtige.

GENKENDELIGHED

Ritualer og faste rutiner giver tryghed og grobund for forventningsglæde. At borgeren ved, at der er et tidspunkt, der er ’spisetid’ og nogenlunde kender til, hvordan det foregår og hvorhenne, har værdi for mennesker i alle aldre. Her kan borddækning og udluftning være naturlige elementer, der forbereder borgerne på, at måltidet er forestående.

RO OG FRED

Oplevelsen af ro og fred giver plads til at nyde, tænke og tale roligt sammen. Det handler om fraværet af forstyrrelser fra det, der intet har med måltidet at gøre. I en travl hverdag kræver det en bevidst indsats at sikre ro.

GOD TID

God tid giver plads til nydelse og samvær. Har borgeren udfordringer med at spise, er det ekstra vigtigt at have god tid. Så er der også bedre mulighed for at lade samtalen blomstre. Måske må måltiderne må gerne fylde hele dagen. Forlæng måltidet med kaffe hygge og snak – et veldækket bord indbyder til at sidde længere.

SAMVÆR, SÅ VIDT MULIGT

Samværet om måltidet kan være en god anledning til, at nye ansigter bliver en del af fællesskabet, men det er vigtigt at respektere den enkelte. F.eks. skal borgerne have mulighed for at sidde sammen med dem, hvis selskab de nyder mest, og andre skal have mulighed for at vælge at spise alene.

AKTIV I MÅLTIDET

En reel involvering i det, der foregår i forbindelse med måltidet, kan på forskellig vis have værdi for mange forskellige mennesker – også som en del af rehabiliteringen, hvor fokus vil være på at genvinde eller fastholde færdigheder for den enkelte.

For nogle borgere kan det have værdi at være med til at dække bord, rydde af eller præsentere maden. Det sociale element omkring måltidet kan også i sig selv være en del af den rehabiliterende indsats.

Involvering giver værdi, hvis den sker med udgangspunkt i borgerens forudsætninger. Med det udgangspunkt, at hvis man kan og vil, bør man have mulighed for at deltage. Det kan fx opnås ved så vidt muligt at servere maden, så borgeren har mulighed for selv at præge den. For eksempel ved selv at tage selv fra fade og vælge tilbehør og smagsgivere som syltesager, citronbåde, peberkværn, sennep, klippede krydderurter m.m.

Man kan have et idealbillede af et hyggeligt måltid, men det er ikke altid, at de givne rammer og de spisendes behov og forudsætninger harmonerer med idealet. Hvis en borger med demens f.eks. har behov for afskærmning og mindst mulig forstyrrelse, er en klassisk borddækning ikke vejen frem. Hvis en borger har stort behov for hjælp under måltidet, er det ikke sikkert, det er relevant at spise sammen med andre borgere.

STYRK VÆRTSKABET

Hvis I vil arbejde målrettet med at fordele roller og arbejdsopgaver omkring måltidet, finder I et værktøj her