Menuplanlægning til børn

Få tips og inspiration til arbejdet med at planlægge ugens menu i institutionen, så det bliver lettere at skabe sunde, varierede og velfungerende måltider i hverdagen.

Menuplanlægning er en vigtig del af et institutionskøkken, hvor måltiderne er sanselige, varierede, velsmagende og bæredygtige, men at sammensætte måltider til alle ugens dage er et håndværk, som kan være svært for selv det mest garvede køkkenpersonale.

Download de 10 råd til menuplanlægning fra artiklen her, så du altid har dem lige ved hånden.

Du kan ligeledes finde inspiration til ugens menuer på børneområdet på Københavns Kommunes hjemmeside her.

God planlægning er en vigtig del af at skabe gode måltider i hverdagen

Når mad og indkøb planlægges på forhånd, giver det et bedre overblik og sparer tid i en travl hverdag. Samtidig gør planlægningen det lettere at holde sig inden for budgettet og understøtte sundhed og trivsel blandt børn og unge.

Planlægningen kan også bruges aktivt til at inddrage børn og unge i både menuplanlægning og madlavning, hvilket kan styrke deres interesse for mad og måltider. Derudover kan en gennemtænkt plan være med til at forebygge madspild og fremme mere bæredygtige madvaner.

10 råd til menuplanlægning

De ti råd forklarer, hvilke tanker der ligger bag menuplanernes struktur og opbygning. Der anbefales en fast struktur for menuplanen, hvor fisk fx indgår på en fast ugedag for at gøre planlægningen nemmere. Nogle af de greb, vi tænker ind i menuplanlægningen, bruger du måske allerede, andre vil være nye – lad dig inspirere og prøv af hvad der fungerer for dig.

Menuplanlægning kan med fordel laves for en uge ad gangen – eller for flere uger – så der skabes struktur og variation i måltiderne. Det er en god idé at tage udgangspunkt i sæsonens råvarer og på forhånd udpege de madansvarlige. Samtidig kan man planlægge, hvornår børnene kan inddrages i arbejdet i køkkenet, så madlavningen også bliver en lærerig aktivitet.

Tip: En god vej frem kan være at starte med at prøve en eller to nye opskrifter eller måltider i løbet af en uge. På den måde kan du løbende bygge på med nye retter.

At være i god tid med menuplanlægning er alfa omega i en travl hverdag. En god menuplan planlægges to uger frem, så du bedre kan sikre, at der er variation i måltiderne, så børnene får præsenteret en bred vifte af forskellige spændende retter. Samtidig bidrager det til, at måltiderne hen over ugen giver børnene den rette ernæring og lever op til de officielle kostråd. Kig gerne på kostrådene, når du lægger din menuplan, så du nemmere har et overblik over, hvilke råvarer som skal serveres hver og hver anden uge. Det røde kød og æg kan fx kun indgå i menuplanen hver anden uge og på samme måde med suppe og grød.

Ernæringen er en vigtig del af menuplanlægningen. Planlæg måltiderne over hele dagen, så både formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmåltidet indgår. Måltiderne supplerer hinanden ernæringsmæssigt - er frokosten lav på energi, så sørg for at servere et fyldigt eftermiddagsmåltid.

En fast menustruktur kan gøre menuplanlægningen nemmere og samtidig sikre variation. I mange køkkener er det udbredt at planlægge ugens måltider med en fast dag til grød/suppe, fisk, kød, vegetar/bælgfrugter og pålæg/rester. Når du allerede ved, du skal lave fisk hver torsdag, kan det give luft til at søge nye opskrifter og variere måltiderne og måske endda inddrage børnene i dele af madlavningen.

Find en struktur som passer i din hverdag, men en måde at gøre det på kan være som i boksen nedenfor.

Grød og suppe samt æg og kød kan fx fremgr hver især kun én gang hver anden uge. Det er nemmere at holde styr på, hvis du lægger din menuplan to uger frem.

En for ambitiøs menuplan kan stjæle tid og overskud fra at være på forkant med forberedelse af andre måltider, varebestilling og øvrig planlægning. Det er godt at prøve nye opskrifter og variere måltiderne, men det tager tid at indarbejde en ny ret og kræver fokus. Det er derfor en fordel at planlægge nemme dage med opskrifter, som du allerede kender og andre dage, hvor du prøver en ny opskrift. Får du varer hjem mandag, er det en fordel at lægge nemme retter i planen den dag, så du har luft til at håndtere det praktiske. På samme måde kan fredagen med fordel være din restedag, så du har tid til næste uges planlægning og varebestilling.

En dag til rester frigiver ekstra tid og sikrer, at du får brugt det overskydende fra ugen. Og rester kan sagtens blive ugens bedste måltid! En god restedag kan blive en dag med flere forskellige sanseindtryk fra de forskellige retter fra ugen, og hvor pålæg kan blive gjort til en lille fest. Leg med anretningen af pålægget og gør en dyd ud af at lade børnene vælge selv. Det er næsten umuligt at producere lige præcis nok til, hvad børnene kan spise, så sørg for at gemme det, du har tilbage og brug det på en god måde. At lægge en fast dag ind til rester hver uge hjælper dig til at huske at bruge resterne.

Forberedelse er enhver køkkenfaglig’s ven i et professionelt køkken, og du kan drage fordel af at skrive dem ned på konkrete to do-lister, så du hele tiden har et overblik over ugens opgaver. Prøv for så vidt muligt at skrælle, snitte eller hakke grønt dage i forvejen. Du kan også sætte bælgfrugter i blød, så de er klar til at blive kogt på dagen. Er du i gang med at snitte porrer og kan se i menuplanen, du skal bruge det igen senere på ugen, kan du ligeså godt snitte mere, når du har råvarer og redskaber klar. Sæt gerne mærkater på dine bøtter, så du kan holde styr på dine forberedte elementer. Du kan også producere mere af retter, som kan bruges senere på ugen til mellemmåltider eller til dagen for de gode rester. Ærtemosen til frokost kan blive et dejligt mellemmåltid med hjemmebagte boller eller knækbrød senere på ugen.

Økologisk kylling vejer særligt tungt i budgettet, og de kan nemt blive afskrevet fra indkøbslisten. Det er ærgerligt, da der ofte er meget velsmag at hente. Forsøg derfor at variere måltiderne i menuplanen med billigere retter i blandt, så du har luft i budgettet til at købe de mere omkostningstunge råvarer en gang imellem.

Engang havde vi intet andet valg end at lave mad efter sæsonerne. Tomater var ikke en helårsspise, og jordbær kunne på ingen måde købes i december måned. I dag er alle råvarer tilgængelige på stort set alle tider af året, og vi skal derfor vænne os til at udvælge de råvarer, som fra naturens side vokser i sæsonerne. At vælge råvarer i sæson er en god måde at sige nej til drivhussystemer og flytransport, som begge belaster klimaet i høj grad. Heldigvis smager en dansk frilandstomat om sommeren længder bedre end den importerede i vinterhalvåret, og vi kender alle smagen af de danske jordbær, der endelig lander i butikkerne. At lave mad efter sæsoner hjælper dig også til at sikre en variation i måltiderne over året, så der naturligt er mere kål på menuen i vinterhalvåret og flere spæde grøntsager om sommeren.

Sanseligheden starter allerede ved menutitlerne, og det samme gør planlægningen. En detaljeret menutitel hjælper dig til at huske dine tanker med måltidet, så det er nemmere at overskue, når du skal bestille varer, og når du skal svinge gryderne. Desuden kan titlerne give personale og forældre en bedre forståelse for måltiderne og de mange tanker, som ligger bag. Skriv gerne titlerne med konkrete råvarer som spiller en rolle for måltidet. Boller i karry kan tage form på mange måder, så uddyb gerne om der er sommerporrer i saucen, en æblechutney til eller om farsen er lavet med linser. Brug sæsonen, krydderurten, tilbehøret og andre elementer til at sætte flere ord på.

At arbejde med kronologiske to do-lister kan hjælpe dig til at tænke i optimerede arbejdsgange, så du udnytter tiden bedst. Simreretten skal gerne sættes over først, så der er tid til, at du kan snitte grønt imens. Det lyder simpelt, men det er ikke altid lige nemt at skabe sig det overblik på dagen. Start gerne planlægningen dagen inden, hvor du tænker hele køkkenflowet igennem for de elementer, som skal produceres – også dem du skal huske at forberede til senere på ugen.

Konkrete tips til mellemmåltider

Kog ekstra bælgfrugter og bag grøntsager til hummus og grønsagsspreads
Bag ekstra grøntsager og kartofler til koldt gnavegrønt eller fyld på madbrød
Bag ekstra brød fredag, som kan bruges til mellemmåltid mandag morgen
Lav altid ekstra af en spread eller pålægssalat fredag, som kan bruges mandag morgen til mellemmåltidet
Lav lidt ekstra fisk på dage med fisk, så du har til fiskepålæg
Lav lidt ekstra af frokosten med æg, så du har til et mellemmåltid med æg
Lav ekstra dressinger som kan bruges til dip sammen med grøntsager som et let mellemmåltid

Konkrete tips til frokost

Lav ekstra af hovedmåltidet onsdag og torsdag, så der er planlagte rester til fredagen
Lav ekstra råkost som fyld til grønsagsbagværk
Lav ekstra af en gryderet som kan blive til en ret i fad. Fx kan en bolognese blive brugt til lasagne, musaka eller Shepards Pie senere på ugen
Bag ekstra grøntsager til retter med æg fx tærter, gratiner eller æggekager
Brug ekstra bagte og kogte grøntsager til purerede supper og til at tykne saucer med fx kartoffel til kartoffel-porresuppe eller bagt grønt eller råkost i en karrysauce

Download
værktøjet

10 råd til menuplanlægning

Menuplanlægning til børn

10 råd til menuplanlægning

Konkrete tips til mellemmåltider

Konkrete tips til frokost

Downloadværktøjet

Download
værktøjet