Smagskompasset

Hvis man vil lave grønnere mad og have de spisende med på rejsen, så er en grundig tilsmagning noget af det allervigtigste. Her får du gode råd til at lave mad til alle sanserne.

Du kan også downloade to værktøjer her på siden:

  • Smagskompasset giver et overblik over kilder til grundsmagene, som du kan bruge både når du planlægger en ret og tænker over hvordan du vil bygge smagsoplevelsen op. Og til sidst når du smager maden til.
  • Kompendiet ’Umami i det grønne’ er en praktisk guide til at sikre smagsfylde og umami i planterige måltider.

LAV MAD TIL SANSERNE

Når vi spiser, bruger vi alle vores sanser til at opleve maden: Synssansen, smagssansen, følesansen, lugtesansen og høresansen. Det er derfor vi både tænker over farver, aromaer, konsistenser og grundsmage, når vi laver mad – og endda lyde, lys og dufte i det rum, vi skal spise i.

Her zoomer vi ind på det, der foregår på selve tallerkenen – nemlig aromaer, varme/stærkt, grundsmage og konsistenser.

Varme eller stærkt

Når vi taler om at mad er stærkt, så er det faktisk en mild smertepåvirkning, vi taler om. Den kan opleves lidt forskelligt, alt efter om det er stærkhed fra fx friskkværnet peber eller chili eller den anderledes og mere stikkende fornemmelse, vi kender fra fx peberrod, sennep og ingefær.

Konsistens

Generelt vinder maden ved at indeholde både bløde, faste og sprøde elementer. For eksempel bliver cremede supper og grød næsten altid bedre af sprødt tilbehør eller topping. Og sprøde salater bliver først fuldendte, når en cremet dressing og/eller cremet fetaost binder det hele sammen. Tænk altid over, om maden mangler noget sprødt, blødt, cremet eller fast.

Aroma

Aromaer er alt det, vi opfatter med næsen i næsehulen, men også med lugtesansen når vi tygger maden. Man siger, at op mod 90% af alt smag opleves i næsehulen og derved kun 10% gennem grundsmagene i munden og på tungen. Mens vi kun kender fem grundsmage, skal aromaerne tælles i tusinder eller titusinder. Aroma omtales ofte som smagen af f.eks. estragon, jordbær eller citronskal. Men holder man sig for næsen, smages kun grundsmagene. Friske krydderurter, citronskal og tørrede krydderier er højaromatiske ingredienser, der giver liv til maden.

De fem grundsmage

Nå vi spiser, leder vi altid, ofte uden at vide det, efter en passende balance mellem de fem grundsmage: salt, surt, sødt, bittert og umami. Hver især gør de noget forskelligt for smagsoplevelsen. At smage maden grundigt til gør ofte forskellen mellem mad, der smager nogenlunde og mad, der smager rigtig godt.

Salt: Saltet forstærker madens egen smag.

Sødt: Det søde giver syrligheden og bitterheden modspil samt afrunder madens smag.

Surt: Det syrlige kan balancere det søde og det fede. Det giver friskhed og lethed.

Bittert: Bitterhed er ofte ikke så tydeligt til stede, men giver modspil til det søde og fede.

Umami: Umami er den femte og lidt mere uhåndgribelige grundsmag. På japansk betyder umami ´velsmag´ og kan måske bedst beskrives som en sødlig, fyldig smag, der mest forbindes med stegt kød. Den kommer fra aminosyrer, hvor den mest kendte er mononatriumglutamat, det såkaldte ”tredje krydderi”, der i ren form bruges som smagsforstærker. Umami er, i modsætning til de andre grundsmage, sjældent noget man først tilfører i den sidste tilsmagning. Umami kan planlægges fra starten som ved langsom tilberedning, tørring, lagring af grøntsager.

Kilder til grundsmagene

Salt:

Forskellige typer salt, soyasauce, fiskesauce, østerssauce, oliven, ansjoser,

bacon, salturt, oste.

Sødt:

Diverse sukkertyper, honning, sirup, tørret og frisk frugt, tilberedte

rodfrugter, tilberedte løg, kokosmælk, ahornsirup, rødbeder, majs, søde

kartofler, græskar, portvin, hvid chokolade, ribsgelé.

Surt:

Alle typer eddike, vin, saft fra citrusfrugter, bær, syrnede mælkeprodukter,

tomater, skovsyre, havtorn, rabarber, syrlige æbler.

Bittert:

De fleste tørrede krydderier og friske krydderurter, brunede løg,

citrusskal, kakao, mørk chokolade, julesalat, radicchio, rå tranebær, øl,

grape, mange kåltyper, kaffe, valnødder, aubergine, bladselleri, rucola,

grøn peber.

Umami:

Kød, skaldyr, modne og soltørrede tomater, stegte svampe, parmesanost

og andre lagrede oste, tørrede pølser og skinker, tang, fermenterede

produkter som miso, soya, fiskesauce og hoisin sauce, bouillon, fede

mælkeprodukter, kartofler, grønne ærter og asparges.

Kilder til ´varme´ eller stærkt

Peber, peberrod, radiser, sennep, wasabi, chili, ingefær, rå løg og hvidløg

Umami

I fokus

Umami betyder ”velsmag” eller ”smagen af det behagelige” på japansk.

Begrebet umami blev første gang beskrevet i 1908 af den japanske

kemiker Kikunae Ikeda i en dashi-suppe lavet på kombu-tang, der er

den ene af to ingredienser i japansk dashibouillon. Efter mange forsøg

blev smagen identificeret som mononatriumglutamat, i dag kendt som

smagsforstærkeren ´det tredje krydderi´ som i mange år har været en

gigantisk industrisucces i Japan. Det var først fra år 2000, da forskere

identificerede særlige umamireceptorer på tungen, at den femte

grundsmag for alvor blev anerkendt i Vesten.

Opfattelsen af umamismagen skyldes, at smagsløgene registrerer

glutaminsyre, som er en naturligt forekommende aminosyre i tang, kød,

ost, og andre proteinholdige fødevarer.

Men umami findes også i vegetabilske fødevarer som ærter, asparges og

kartofler, hvilket gør den svær at definere.

Download
værktøjet

Smagskompasset

Smagskompasset

Download værktøjet

Kompendie: Umami i det grønne

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra rådgivere og nyheder om alt det, der sker hos Meregrønt.