Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra rådgivere og nyheder om alt det, der sker hos Meregrønt.
I dette kompendie finder I blandt andet en drejebog, en båludstyrsliste og opskrifter til mad over bål.
Bålmad er en af de mest populære aktiviteter i børnehaver og vuggestuer. At lave mad over bål skaber begejstring og engagement i måltidet og fællesskabet, hvorfor børnene kan opleve at blive mere madmodige og udforskende. Det er derfor oplagt at inddrage børnene i planlægningen, forberedelsen og tilberedningen af bålmaden, så de kan danne ejerskab og føle sig som en del af aktiviteten. Børnene kan være med til at snitte, ælte, samle urter eller noget helt fjerde. Jo mere vi inddrager børnene i hele rejsen fra jord til bord, des større er muligheden for at skabe madmod og madglæde.
God fornøjelse!

En pædagogisk madaktivitet
Hvorfor bålmad som pædagogisk madaktivitet?
Bål er en oplagt aktivitet når man taler om udviklingszoner og det fælles tredje, da der både kan skabes små intime rum for en udvalgt gruppe af børn og gode fællesskaber på tværs af pædagoger og børn. I forhold til den styrkede pædagogiske læreplan, skaber bålet en god ramme for alsidig personlig udvikling. Bålmad kan fremme børnenes selvhjulpenhed, fx ved at lære eller gentage færdigheder i en ny setting og kræver samtidig fordybelse, vedholdenhed og prioriteringer. Når man taler bålmad i forlængelse af natur, udeliv og science, er det oplagt at tage på sanketure, plukke urter og bær eller tage til sø eller hav, finde tang og salturt eller fange muslinger og krabber. Lade børnene undersøge, udforske, smage og afprøve. Fra skov, til by, i luften og i vandet; alt taler ind i jord til bord, og børnene kan let følge hele processen på bålet.
Bålmad smager bedre
Hvorfor smager bålmad så godt? Mad over bål har sin helt egen smag, der ikke er nem at frembringe derhjemme eller i institutionen. Noget af smagen kommer fra kombinationen af Maillard-reaktionen og røg. Maillard er en kemisk reaktion mellem aminosyrer og kulhydrater. Det er den der gør at maden ’karamelliserer’ og bliver velsmagende fx forskellen mellem en kogt og stegt gulerod. Hyggen, stemningen og sanserne er i frit løb når er laves bålmad og det er noget der batter, når der skal skabes madmod og madglæde.
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra rådgivere og nyheder om alt det, der sker hos Meregrønt.