Bagning med bælgfrugter

I et køkken med mere grønt kan det være nødvendigt at tænke kreativt og kigge nye veje, hvis vi skal sikre et fornuftigt proteinindhold i alle dagens måltider. I dette kompendie får du opskrifter på bagværk med bælgfrugter til morgen, middag, aften - og til alt derimellem. ​

Bælgfrugter er en alsidig ingrediens, der kan gøre bagværk både mere nærende, mættende og klimavenligt. Ved at tilsætte bælgfrugter i brød, boller, kager og andre bagværk kan du øge indholdet af protein og kostfibre uden at gå på kompromis med smag og kvalitet.

For ældre borgere er netop proteinindholdet særligt vigtigt. Her spiller bælgfrugterne en vigtig rolle i måltider med mere grønt, fordi de bidrager med protein og andre næringsstoffer, som kan understøtte et tilstrækkeligt indtag gennem dagen. Samtidig kan bælgfrugter være med til at skabe variation i måltiderne og understøtte arbejdet med flere planterige måltider.

Til børn kan bagning med bælgfrugter være en nem og velsmagende måde at introducere flere planterige råvarer på. Når bælgfrugter indgår i velkendte produkter som boller, pizzasnegle eller kager, kan de bidrage med både mæthed og næring uden at ændre spiseoplevelsen markant.

I dette kompendium finder du inspiration og opskrifter, der gør det nemt at komme i gang med at bruge bælgfrugter i den daglige bagning, uanset om du arbejder i daginstitution, plejehjem eller et andet offentligt køkken. Opskrifterne kan tilpasses efter behov og smag, så bælgfrugter bliver en naturlig del af bagværket.

DOWNLOAD KOMPENDIET

Bagnin

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra rådgivere og nyheder om alt det, der sker hos Meregrønt.