Grønne mellemmåltider til børn

Dette kompendie indeholder et hav af gode opskrifter på mellemmåltider til børn i daginstitutioner. Brug dem til inspiration og brug din egen stærke køkkenfaglighed til at sætte præg på opskriften.

Eftermiddagsmåltiderne udgør omkring 15 % af det samlede daglige madindtag og spiller derfor en vigtig rolle i at holde energiniveauet stabilt resten af dagen. Ved at arbejde med sæsonens råvarer og skabe variation i retter og ingredienser øges chancen for, at børnene får de næringsstoffer, de har behov for.

Grønne mellemmåltider

Tips

  • Kog ekstra bælgfrugter og bag grøntsager til hummus og grønsagsspreads
  • Bag ekstra grøntsager og kartofler til koldt gnavegrønt eller fyld på madbrød
  • Bag ekstra brød fredag, som kan bruges til mellemmåltid mandag morgen
  • Lav altid ekstra af en spread eller pålægssalat fredag, som kan bruges mandag morgen til mellemmåltidet
  • Lav lidt ekstra fisk på dage med fisk, så du har til fiskepålæg
  • Lav lidt ekstra af frokosten med æg, så du har til et mellemmåltid med æg
  • Lav ekstra dressinger som kan bruges til dip sammen med grøntsager som et let mellemmåltid

Mellemmåltider kan sikre ernæringen de dage, hvor frokosten er udfordrende. Ved at præsentere børnene for sunde, varierede, sanselige, og sæsonbetonede mellemmåltider, fra mange råvaregrupper, kan I give et bidrag til denne udvikling.

Balancen mellem genkendelighed og nyt er vigtigt at indtænke i mellemmåltiderne. Serverer I en ny spread, så gør det med en velkendt bolle. Serverer i en helt ny ting om eftermiddagen, så sørg for at frokosten har været genkendelig.

Det er ikke så vigtig hvornår måltiderne bliver serveret. Det vigtigste er at der ikke går mere end 2-3 timer imellem hvert måltid.

God fornøjelse!

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra rådgivere og nyheder om alt det, der sker hos Meregrønt.