Styrk maddannelsen - Madmod i børnehøjde

Børn lærer hver eneste dag omkring bordet. I kan hjælpe børnene på vej i deres maddannelse, så de udvikler et rigt og glædesfuldt forhold til mad. Med en nysgerrig tilgang til maden får de også mod på at smage mange forskellige ting, ikke mindst alverdens grøntsager.

Om børn vil spise mad eller ej fylder meget omkring de fleste borde – både derhjemme og i institutioner.

En skepsis over for nye madvarer viser sig hos de fleste børn ved 2-årsalderen. Og en mere håndfast modvilje mod noget mad kommer til udtryk hos stort set alle børn i kortere eller længere perioder –nogle gange hele livet.

Begge dele er en normal del af ethvert menneskes forhold til mad. Hvad man godt kan lide at spise, er en del af vores identitet og særegenhed. Vi skal derfor ikke overtrumfe børns præferencer eller presse dem til at spise. Men vi kan understøtte, at børnene får mulighed for at udvikle deres forhold til mad, at de får kendskab til meget forskellig mad – ofte følger et større ’madmod’ med.

Det har værdi for børnene, fordi det fører til mere varierede madvaner på sigt. Det kan vi gøre både ved, at vi hjælper børnene med at udvikle et sprog om deres smag og lyst – der ikke sidder fast i ”kan lide, kan ikke lide” – og ved at opfordre og udfordre børnene til at smage.

Det er en proces, hvor børn danner gode erfaringer i deres eget tempo. Her er forslag, der kan give gode måltidsoplevelser, læring og ofte mere madmod. Det starter i køkkenet og fortsætter på stuen.

Rammerne for maden og måltidet

Det er i måltidsfællesskabet, at børnene får muligheden for at udforske og udvikle positive relationer til mad. Med tålmodighed, gode rollemodeller og en nysgerrig tilgang kan vi give børnene et stærkt fundament for fremtidens madvaner. Der er mange måder at tilrettelægge og iscenesætte gode måltider på. Her er eksempler på værdier, der kan prioriteres, når I arbejder med måltidet.

Fordybelse i måltidet

Oplevelsen af, at en ro og fred sænker sig omkring måltidet, så der er plads til at nyde, tænke og tale roligt sammen. En seddel på døren om, at vi spiser, kan være med til at holde måltidet fredet fra forstyrrelser. Små ritualer som en sang kan markere, at nu sænker roen sig om måltidet. Faste pladser og spisegrupper er også med til at skabe ro og forudsigelighed.

Vi spiser med

Ved at spise den samme mad som børnene, skaber I samhørighed og fællesskab omkring måltidet. Når I spiser og nyder maden og taler positivt om den, viser I vejen som rollemodeller.

God tid

God tid giver plads til nydelse, ro og det sociale. Har man udfordringer med at spise,

er det ekstra vigtigt at have god tid, og at der altid er nogen, der venter på en. Det kan f.eks. være en god idé at tænke over børnenes spisetempo, når I sammensætter spisegrupper og udpege legezoner til de mindste børn, der bliver hurtigt færdige.

Samtalen

Den gode samtale om måltidet kan betyde meget. At præsentere maden og tale om de råvarer, der er i dagens måltider, kan være et godt sted at starte. Med plads til nysgerrighed på de råvarer, man ved udfordrer. Er der nogen, der har smagt dem før? Eller set dem før? Når I sætter ord på råvarerne, så lærer børnene om former, farver, smag og navne. Her har køkkenet en vigtig rolle i at formidle viden om maden til dem, der spiser med børnene.

Børnefællesskab

For børn er måltidet et læringsrum, hvor man lærer måltidet som social størrelse at kende. Her lærer børnene at være del af et fællesskab, hvordan man sidder om bordet på en god måde og er en god og hjælpsom ven under måltidet.

Måske er der andre værdier, der er særligt vigtige for jer?

I køkkenet

Skriv rettens navn og vigtigste råvarer på menuplanen. F.eks. rodfrugtsuppe med jordskokker, gulerødder og knoldselleri. Hæng menuplanen flere steder i institutionen, så alle kan se den
Aftal med et eller flere børn, at de går med i køkkenet og henter maden. Fortæl børnene, hvad de skal spise, så de kan præsentere maden for de andre børn
Gør ny mad mindre farlig ved at servére den sammen med mad, som børnene allerede kender
Fortæl om og vis børnene de grøntsager, som er i maden. I kan fx printe disse råvarebilleder til at fortælle om maden.
Lad maden smage af noget – smagsløgene skal udvikles og trænes ligesom motorikken
Det kræver både mod, tålmodighed og tværfagligt samarbejde at blive ved med at bruge råvarer, som børnene ikke er begejstrede for

På stuen

Lad børnene hjælpe før, under og efter måltidet
Tag nogle af dagens råvarer med til bordet, f.eks et helt græskar. Lad børnene røre ved, se og tale om råvarerne – så kan spisning komme senere
Pres ikke børn til at spise eller smage
Spis det samme mad som børnene, og tal positivt om maden
Flyt fokus væk fra, om børnene spiser, og hav fokus på stemningen ved bordet
Gør op med private holdninger, som vi alle bevidst eller ubevidst bringer med til bordet
Lær børnene om råvarer, sæsoner, retter og kulturer gennem samtalen om maden

Værtskabet

Værtskab handler om at tage initiativ og føre de spisende godt igennem måltidet. Det handler om at få børnene til at føle sig set og hørt og tage et ansvar for det, I har beskrevet som det gode måltid.

Som vært kan man gøre sig umage med at iscensætte måltidet – det giver også børene lyst til at gøre sig umage. Man kan invitere børnene med ind i værtsrollen.

Børnene kan være med til at dække bord, hente maden, rydde af og præsentere maden for de andre børn. Som medværter oplever børnene, at de er med til at få en fælles aktivitet til at lykkes, og de øver sig i at fortælle om noget foran alle. Det bringer sprog, motorik, hukommelse, samarbejde og sansning i spil.

Det er også en god idé at lade børn være med i køkkenet med jævne mellemrum. F.eks. hjælpe til med at ordne grøntsager, bage, komme ting på fade og smage til. At være med i køkkenet – eller tage noget af køkkenet med på stuen – er en vigtig del af børns maddannelse.

I tre trin

De praktiske opgaver før, under og efter måltidet kan være med til at udvikle børnenes selvhjulpenhed. Det skaber selvstændighed og mod, når børnene oplever, at de bidrager. Det kan være givtigt at tænke over børnenes deltagelse før, under og efter spisningen.

Før:

Vaske hænder
Hjælpe med at hente service og mad i køkkenet
Dække bord
Fylde kander med vand
Sætte maden på bordet
Sætte bordkort på bordet
Præsentere maden

Under:

Sende maden rundt
Tage mad op på tallerkenen
Hælde vand op i koppen
Spise med bestik
Selv tørre op, hvis der spildes

Efter:

Skrabe rester fra sin tallerken ned i en spand
Sætte sit service på vognen
Tørre bordet af
Hjælpe med at køre vognen ud i køkkenet
Vaske hænder

I en nøddeskal – gode råd til maddannelse i hverdagen

Lad altid børnene hjælpe før, under og efter måltidet.
Pres ikke børn til at spise eller smage – appetitten og lysten svinger
Spis altid et pædagogisk måltid, og tal i positive vendinger om maden.
Lad børnene røre ved, se og tale om råvarerne – så kan spisning komme senere
Flyt fokus fra spisningen og hav fokus på stemningen ved bordet
Lær børnene om råvarer, sæsoner, retter og kulturer gennem samtalen om maden.
Få sanserne i spil – børn spiser med hele kroppen.
Undlad at skulle alle råvarerne i maden og vær i stedet nysgerrig sammen med børnene

Download værktøjet

Download og print overstående råd til at styrke maddannelsen her.

Gode råd til at styrke maddannelsen