Grøn mad med tryk på krydderierne

I dette kompendie kan du lade dig inspirere og få nye idéer til retter med mere grønt – uden at maden opleves som mangelfuld eller kedelig.

Køkkener fra hele verden kan åbne døre til en rig og mangfoldig madkultur, hvor grøntsager, bælgfrugter, korn og krydderier spiller hovedrollerne. På tværs af verdens køkkener findes der en enorm viden om, hvordan planter kan tilberedes, krydres og sammensættes, så de både mætter, smager og begejstrer.

Udvid horisonten

Køkkener fra hele verden bidrager med smagsgivere og teknikker, der skaber variation og dybde i grønne retter. Det kan være langsom tilberedning af linser, fermenterede elementer, krydderiblandinger, ristning og stegning i olie, eller måder at kombinere surt, sødt, stærkt og fedt på. Små greb kan forvandle en enkel grøntsagsret til noget komplekst og tilfredsstillende.

Samtidig giver arbejdet med mad fra andre kulturer en forståelse for krydderiernes rolle. Krydderier skal vækkes – ristes, knuses, udblødes eller tempereres – for at udfolde deres fulde aroma. Og de skal tæmmes, så styrke, varme og bitterhed balanceres og understøtter retten frem for at dominere den. Når vi lærer at bruge krydderier bevidst, får vi et stærkt værktøj til at gøre grøn mad både genkendelig, spændende og kulturelt forankret.

Mad fra hele verden handler derfor ikke kun om nye opskrifter, men om at udvide vores smagsrepertoire og give planter en naturlig og velsmagende plads i hverdagsmaden.

Krydderier

Krydderier er frø, bark og nødder, og de indeholder en stor mængde aromastoffer.

Vi oplever dem ikke kun gennem smag, men også gennem duft, som er vores stærkeste sans. Smags- og kombinationsmuligheder er uendelige, men vi holder os ofte til de smagssammensætninger, vi kender og er trygge ved at beherske i køkkenet.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra rådgivere og nyheder om alt det, der sker hos Meregrønt.