Børns smag og måltidspædagogikken

Måltidet rummer mange agendaer: mæthed, trivsel, læring, kultur, fællesskab og udvikling af smag. Det er i måltidsfællesskabet, at børnene får muligheden for at udforske og udvikle positive relationer til mad. Med tålmodighed, gode rollemodeller og en nysgerrig tilgang kan vi give børnene et stærkt fundament for fremtidens madvaner. Denne artikel vil gøre dig klogere på børns udvikling af smag og kræsenhed og inspirere dig til pædagogiske tiltag omkring måltidet med børnene.

Måltidet er ikke blot ernæring, men en pædagogisk aktivitet og et højdepunkt i dagen. Her udvikler børn sociale kompetencer, samtalefærdigheder, empati og forståelse for fællesskabet. Rollemodeller—både voksne og andre børn—spiller en væsentlig rolle i at skabe trygge rammer og inspirere til nysgerrighed og madmod.

Begrebet maddannelse dækker alle de erfaringer, børn gør sig med mad: at smage, mærke, dufte og eksperimentere, men også at øve selvhjulpenhed, motorik og sprog.

Maddannelse handler om at give børn positive oplevelser og støtte dem i at træffe gode valg omkring mad senere i livet. Denne proces kan ikke ensrettes, men skal tilpasses den enkelte institution og det enkelte barn.

Ernæring og velsmag

I dagtilbud spiser børn mellem 45 og 70 % af deres daglige energiindtag, og måltiderne spiller derfor en afgørende rolle for både trivsel, udvikling og læring.
Da børn befinder sig i en vigtig opbygningsfase, har de brug for energirige og næringsfulde måltider fordelt jævnt over dagen. Det er ikke nødvendigt, at alle børn spiser lige meget ved hvert måltid, men det er vigtigt, at der ikke går mere end 2–3 timer mellem spisesituationerne, så energi og overskud fastholdes.

Variation i råvarer og brug af sæsonens grønt sikrer, at børnene får de vitaminer, mineraler og næringsstoffer, de har brug for. Men variation kan også udfordre både køkken og personale, fordi hjernen foretrækker det genkendelige. Derfor skal nye, mere udfordrende retter altid ledsages af trygge og velkendte elementer, så børnene gradvist kan udvide deres smagsrepertoire. Dette kræver tæt samarbejde, god kommunikation og ro hos det pædagogiske personale—smag tager tid at udvikle.

Det er den voksnes ansvar at bestemme HVAD vi spiser og HVORNÅR.
Men barnet bestemmer selv OM det vil spise og HVOR MEGET.

Den gode smag

Smag er individuel og påvirkes både af sanser, følelser og sociale relationer.

Børn skal præsenteres for nye smage mange gange—ofte 8–15—før de lærer at kunne lide dem. Her spiller stemningen omkring måltidet en afgørende rolle. Hvis der er tryghed, tid og plads til at eksperimentere, bliver børnene mere modige.

En god måde at styrke barnets sensoriske opmærksomhed og ordforråd på, er ved at lade dem udforske maden med alle sanser. Vi har samlet en række pædagogiske madaktiviteter som lader børnene udforske madens verden

Se bl.a. kompendiet 'Madaktiviteter året rundt' her

Gode råd til de gode måltider

Lad altid børnene hjælpe før, under og efter måltidet.
Pres ikke børn til at spise eller smage - appetitten svinger
Spis altid et pædagogisk måltid og tal i positive vendinger om maden.
Lad børnene røre ved, se og tale om råvarerne – så kan spisning komme senere
Flyt fokus fra spisningen og hav fokus på stemningen ved bordet
Lær børnene om råvarer, sæsoner, retter og kulturer gennem samtalen om maden.
Få sanserne i spil – børn spiser med hele kroppen.
Undlad at skulle alle råvarerne i maden og vær i stedet nysgerrig sammen med børnene

Fire nøgleelementer understøtter det gode måltid

Vi kan ikke styre appetit, humør eller behov for trøst – men vi kan styre rammen. Når de voksne gør sig umage med maden, atmosfæren og relationerne, mærker børnene det og får lyst til at gøre det samme. Et godt måltid er derfor både omsorg, pædagogik og fællesskab i praksis.

1. Organisering, struktur og kommunikation – klare rammer og fælles praksis.
2. Værtskab – de voksne tager lederskab og skaber tryghed og nærvær.
3. Inddragelse – børn får medbestemmelse og ansvar.
4. Måltidsfællesskab – samtale, ro og plads til forskellighed.