Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra rådgivere og nyheder om alt det, der sker hos Meregrønt.

Denne artikel gør dig klogere på de ældre borgeres ernæringsbehov og vejleder til hvordan energi- og proteinbehovet fordeles i løbet af dagen når der omlægges til grønnere måltider.
Når vi bliver ældre, ændrer både kroppens behov og evnen til at spise store måltider sig. Samtidig falder energibehovet med alderen som følge af tab af muskelmasse og et lavere aktivitetsniveau. Når der skal omlægges til mere grønt i måltiderne til ældre er det derfor vigtigt at tænke ernæringsbehovet ind.

Anbefalinger for den danske institutionskost er et vigtigt grundlag og et praktisk værktøj for alle, der har ansvaret for eller arbejder med mad og måltider i offentlige institutioner, hvor bespisningen indgår som en del af institutionens funktion eller behandling.
Anbefalingerne beskriver, hvordan fagpersoner bør sammensætte sunde måltider til bl.a. ældre på plejehjem og midlertidige døgnophold. Anbefalingerne har fokus på at sikre, at måltiderne i offentlige institutioner lever op til kostrådene for de forskellige målgrupper.
Et centralt budskab er, at det er nødvendigt at skelne mellem kost til raske og syge. Til raske er der bl.a. fokus på at forebygge sygdom. Til syge og andre med særlige ernæringsbehov indgår maden som en del af behandlingen.
Antallet af borgere med behov for Normalkost på plejehjem og midlertidige døgnophold varierer, men udgør typisk en mindre andel. Efter 70-årsalderen stiger behovet for protein, samtidig med at energibehovet falder. Årsagen er dels tab af muskelmasse, dels mindre fysisk aktivitet. For at bevare styrke og funktionsevne er proteiner derfor ekstra vigtige. Derfor bør ”tomme kalorier”, som f.eks. søde sager, ikke i for høj grad tage plads fra mere proteinholdig mad, og det vil f.eks. være en god idé at tilbyde proteinholdige mellemmåltider.
Aldersbetingede forandringer som reduceret muskelmasse, lavere knoglemasse, svækket smags- og lugtesans, tandproblemer, synkebesvær, medicin og andre helbredstilstande kan yderligere påvirke evnen til at spise og dermed ernæringstilstanden.
En god ernæringstilstand har derfor stor betydning for både funktionsevne og livskvalitet. Selv et lille vægttab kan få tydelige konsekvenser i form af svækkelse, øget træthed og nedsat mobilitet. Det gør rettidig ernæringsindsats vigtig.
NORMALKOST TIL ÆLDRE
Ældre over 65 år bør – hvis de er raske og har en normal appetit – spise efter de officielle kostråd og supplerende kostråd til ældre. Maden til normaltspisende ældre bør sammensættes af tre hovedmåltider og to-tre mellemmåltider.
Når I skal sikre jer den rette ernæring til normaltspisende ældre, bør I være opmærksomme på følgende:
• Sørg for, at det samlede indtag af proteiner over en dags måltider bliver dækket, og servér gerne proteinholdige mellemmåltider (se mere om kilder til proteiner side 35)
• Brug gerne nogle fødevarer med komplekse kul hydrater og kostfibre som groft brød samt energi fattige fødevarer som grøntsager m.m. – særligt hvis appetitten er meget god
• Spar på det søde, salte og fede, da det tager pladsen for vigtige næringsstoffer (tænk i stedet protein ind)
ENERGI- OG PROTEINRIG KOST TIL ÆLDRE
Borgere, der har nedsat appetit og ikke er i stand til at spise hele måltider, er småtspisende. Deres måltider skal være små og energi- og proteinindholdet højt. Det er vigtigt at friste småtspisende til at spise, hvad de har lyst til, og når de har lyst.
Småtspisende ældre skal have 6-8 måltider om dagen, inkl. energi- og proteinrige ernæringsdrikke. Derfor kræver det også et kontinuerligt fokus og god vidensdeling blandt personalet, f.eks. ved vagtskifte.
Når I skal sikre jer den rette ernæring til de småtspisende ældre, bør I holde jer følgende for øje:
Se tabellerne på side 125 i nedstående link til ‘Anbefalinger for den danske institutionskost’ med forslag til fordeling af energiindtagelse på dagens måltider i Normalkost og i Energi- og proteinrig kost

SMAGEN ER SAGEN
Hvis grønne måltider skal vinde indpas blandt ældre, er det vigtigste, at maden smager godt. Maden bliver nemlig først til ernæring, når den bliver spist, og både madens kvalitet og oplevelsen omkring måltidet har derfor stor betydning.
Derfor bør fokus ikke kun være på, hvor proteinet kommer fra, men på at skabe velsmagende og appetitlige måltider, som de ældre har lyst til at spise.
Protein kan komme fra mange forskellige fødevarer, og for ældre anbefales en kombination af vegetabilske og animalske proteinkilder, herunder bælgfrugter, mejeriprodukter, fisk, æg og kød. Bælgfrugter er særligt relevante, hvis man ønsker flere plantebaserede proteiner, mens nødder kan være mindre egnede for nogle ældre på grund af tyggeudfordringer.
Mellemmåltider spiller en vigtig rolle, når appetitten er lille. Her er nogle proteinrige muligheder, der også kan være klimavenlige, især hvis de baseres på planteprotein eller mejeriprodukter med omtanke:
Disse snacks hjælper med at fordele energi og protein i løbet af dagen og kan være lettere at spise end store måltider.
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra rådgivere og nyheder om alt det, der sker hos Meregrønt.