Kikærtesalat med spinat

Et lille stykke spansk grundkøkken, nærmere bestemt fra Sevilla. Den meget enkle ”garbancos con espinacas” her finder man på tapasbarer. Og så spiser man den til påske i Sevilla. Spis den som en let frokost eller som en del af et måltid med flere løsdele.

Kikærtesalat med spinat

Sådan gør du

Hvis du bruger tørrede bønner: Udblød bønnerne i rigeligt koldt vand i mindst 8 timer eller natten over. Hæld udblødningsvandet fra, og kog bønnerne i frisk, letsaltet vand under låg i ca. 45-60 minutter, til de er møre. Gem ca. ½ dl af kogevandet, og hæld resten fra.

Hvis du bruger dåsebønner: Dræn bønnerne og skyl dem grundigt. Brug ca. ½ dl vand i stedet for kogevand i opskriften.

Bryd brødet i grove stykker, vend dem med et par spsk. af olien, bred dem ud på en bageplade, og drys med en smule salt. Rist i ovnen ved 180° i 10-12 minutter, til brødcroutonerne er gyldne og sprøde. Læg dem på køkkenrulle.

Skær hvidløget i et helt tynde skiver. Hak skalotteløget, og pluk spinaten i enkelte blade med stilke (husk at skylle den meget grundigt). Varm olivenolien op i en gryde, og steg hvidløget i et par minutter, til det får en smule farve. Tilsæt spinat og skalotteløg, og steg i ca. 5 minutter, til spinaten er faldet sammen. Tilsæt de kogte kikærter sammen med ca. ½ dl af kogevandet, spidskommen og paprika, og lad det simre i et par minutter. Vend med persilleblade og croutoner, og smag til med salt, revet citronskal og citronsaft.

Relaterede opskrifter

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra rådgivere og nyheder om alt det, der sker hos Meregrønt.