Squashsuppe med ærtesalsa

Danske sommersquash deler sæson med ærter i bælg og mødes i denne smukke grønne sommersuppe. Squashene behøver ikke være særligt små og unge – suppen bliver helt fin med store squash sidst på sæsonen. Salsaen smager også udmærket med frostærter, der jo var friske, da de blev frosset. Spis brød til.

Sådan gør du

Squashsuppe

Skær squashene i grove tern. Hak løg og hvidløg fint. Varm olien op i en stor gryde, og rist løg og hvidløg i 3-4 minutter, til de er glasklare.

Tilsæt squash og gurkemeje, og vend godt rundt. Tilsæt limesaft, grøntsagsbouillon og fløde, og lad suppen simre i 15-18 minutter, til løg og grøntsager er helt møre.

Purér suppen med en stavblender, til den er cremet og blank. Smag til med salt, peber og evt. mere limesaft.

Ærtesalsa

Blend bælgede (eller optøede) ærter meget kort til en halvgrov masse. Rør dem sammen med limesaft, revet hvidløg, olivenolie og grofthakket persille til en grov salsa. Smag til med salt og peber.

Spis squashsuppen med ærtesalsa og evt. et drys chilipulver eller -flager.

Relaterede opskrifter

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra rådgivere og nyheder om alt det, der sker hos Meregrønt.